3. Ting om mig

Det har været sådan hele mit liv, altid nysgerrig på viden – uanset om det ville gavne eller ej. 

Det er lige gået op for mig at det måske er lidt svære at forklare end som så, specielt hvis man ikke kender mig. 

Hvis jeg har ondt et sted, så vil jeg meget gerne vide hvorfor jeg har ondt (det vil de fleste måske?) men jeg kan ikke rigtig acceptere at det ‘bare’ gør ondt, der skal være en årsag. 

Nu med hensyn til min mave, jeg har stadig svært ved at acceptere at lægerne ikke kan finde en årsag og derfor hiver irritabel tyktarm frem som konklusion. Eller hvis man er syg og tager til lægen og de ikke kan finde en umiddelbar årsag, så derfor må det være en virus. (Årh der er så forfærdelig mange eksempler, men jeg bliver vist aldrig færdig hvis jeg skal nævne det hele). 

Jeg har for eksempel gået i noget tid nu og spekuleret på den her GUA diagnose jeg har fået, (gennemgribende udviklingsforstyrrelse, andre) for på et eller andet punkt har jeg altid vist at jeg ikke var heeelt som de andre. Altså jeg følte mig anderledes og måske lidt misforstået, men for mig var der egentligt ikke mere i det. Men ja jeg har tænkt på om grunden til at folk i min barndom/ungdom tog afstand til mig var pga. noget jeg gjorde, sagde eller måske en måde jeg opførte mig på? 

Årh jeg har haft den største lyst til at tage kontakt til nogle af de her personer, for at høre om det var mig eller om jeg måske bare var det uheldige offer. 
– det kan også være at det slet ikke er noget de har tænkt over?

Men men men, jeg ved jo også godt at det ikke ville nytte noget, for jeg tvivler på at der som sådan er nogen af dem der har skænket mig en tanke igennem de sidste 11 år.. 

Så hvis der skulle være nogen af jer der læser med, skal I være mere end velkomne til at skrive – jeg bærer ikke nag, jeg er bare nysgerrig.. 

Dér! Jeg fik det sagt uden egentlig at sige det. ^^ 

Men ja, nysgerrig på viden, jeg tror ikke der findes et spørgsmål som jeg ikke vil gøre næsten alt for at få svar på. Det kan være de helt store, men også de helt små, sommetider kan jeg tage mig selv i at spørge folk hvem de skriver med – det er slet ikke fordi det interesserer mig eller kommer mig ved for den sags skyld, ofte er det måske endda folk jeg alligevel ikke kender, men jeg kan ikke lade være. (Så skulle jeg nogensinde spørge dig, så tag det endelig ikke personligt, det er bare denne ‘forbandelse’ med gerne at ville vide alt).

Det gode ved denne ‘forbandelse’ er så også at hvis nu min hukommelse fungerede som den skulle, så har jeg egentlig en ret bred viden om mange ting, dog tænker jeg at mine stærkeste sider er: musik (ikke genre), historie (specielt 2. verdenskrig) og lægevidenskab. 

Absolut ikke på niveau med folk der arbejder inden for de fag, det giver sig selv da jeg ikke har uddannelserne, men alligevel ok viden, hvis du spørger mig! 

Ja, det er sgu nok at prale lidt, men hey når man møder en masse modgang er det godt at kunne give sig lov til at se noget positivt i sig selv! Og det øver jeg mig meget i. 

Så det er lidt det sure med det søde. Nysgerrigheden og dét at gerne ville have viden kan være lige så træls som det faktisk kan være gavnligt. 

Er der nogen af jer der kender det?

  

xoxo Sennie

Skriv et svar