Jeg er igen med i #BloggerAdvent!

Selvom 2019 har været et år hvor bloggen har stået mere eller mindre stille, så er jeg, traditionen tro med i #BloggerAdvent!

Og selvfølgelig falder min introduktions blog 6. november.

Jeanette er den fantastiske kvinde som har fundet på Blogger Advent som bringer os danske bloggere tættere på hinanden. Så for 4. år i træk, tusinde tak Jeanette!

Nå men jeg er mega spændt! Selvom bloggen jo har været ret død, så har jeg set så meget frem til det her.

I år skal jeg sende advents gaver til Jeanette og det er Monia der skal sende til mig.

Udover dem, så glæder jeg mig virkelig også til at se hvad alle de andre finder på.

Skulle du have lyst til at læse mine gamle præsentations blogs så er den første her, den anden her og den tredje her. De er meget ens, men alligevel forskellige da vi jo udvikler os hele tiden.

(Her skulle jeg, i forhold til de tidligere år, sætte et jule billede ind. Problemet er bare at jeg ikke har et. Ikke endnu I hvert fald.. Så måske bloggen bliver opdateret når jeg finder min nissehue. Ellers såe, må I lige grave fantasien frem. XD)

Lidt om mig

Sennie, er ikke mit rigtige navn, men det er det navn jeg bruger alle steder det ikke omhandler min familie eller det offentlige.

• Jeg er 28 år og ja.. Stadig bosat hos mine forældre, mellem Viborg og Herning. Christian og jeg har nu været sammen i 5 år og vi kæmper stadig for at jeg kan få lov til at flytte til Odense med ham.

• Jeg går sygemeldt og har gjort det siden 2013.

I 2017 fik jeg to svære hoved diagnoser, autisme og ADD – foruden dem er der desværre et par ‘følge sygedomme’. Det er bl.a. dette der har været årsagen til mit fravær, men det fortjener vist sit eget indlæg.

• Dagligdagen er svingende, men jeg forsøger stadig at komme i center for mestring. Ellers har jeg fået mit social behov opfyldt gennem Second Life eller gaming som stadig fylder en god del hos mig. Udover det så binger jeg stadig serier! Haha.

• Jeg har et ønske om at finde tegne kreativiteten igen, jeg er bare ikke helt sikker på hvordan.

Popcorn er stadig det bedste i verden XD altså jeg kan sige nej til næsten alt, undtagen popcorn.. Og kitkat.. Eller orios..

• Jeg leder efter en te! En sød en, med masser af smag. XD det er ikke nemt! Jeg har drukket denne Green Chai Tea fra YogiTea. Men, forhelvede, jeg er nødt til at putte (for meget!) sukker i. Såe, noget te ala det, men uden sort peber og ingefær. – Jeg kan åbenbart virkelig ikke lide ingefær.. Så ingen ingefærshots til mig.

• Udseendet er vist det sidste jeg skrev om sidste år. Og det betyder stadig alverden for mig, men med problem hud kan sådan noget godt være svært.. Men! Jeg leder stadig efter øjenskygge i sådan nogle varme rød/orange nuancer eller nude/beige/brun. Mest for at kunne have noget på, men stadig være ganske naturligt. Neglelak er noget man ikke kan få for mange af XD og selvom lilla er en af mine yndlings farver, så er det en farve jeg ikke ønsker. (har vist for mange).

Og jeg har gjort det igen.. Ramblet derud af!

Julen for mig er

• PEBERNØDDER! Yes! Jødekager, findskbrød og kanel! Grankogler, mandarin/clementin og gran – de der dejlige dufte. Ikke at glemme hasselnødder.

• Varme indenfor og kulde udenfor. Så varme drikke (masser af kakao!) sweatere, tykke sokker eller varme hjemmesko, tæpper og så en masse lys! Stearinlys, fyrfadslys eller lyskæder – you name it, I love it.. Hehe det bliver altså snart ikke mere hyggeligt.

• Julen er stadig hygge! Hvilket det altid har været. Hehe. Men hygge med familien eller venner. Bestemt det at huske at nyde hinanden mens vi stadig kan! 🖤

• Julen for mig er også, stadig, tradition. Hvis jeg kunne genskabe julen fra da jeg var barn, ville jeg gerne, men ændringerne har nu alligevel været okay. Familien er vokset 🖤

• Julemusik og julefilm. Jeg kan være rigtig dårlig til at komme i julestemning, fordi jeg plejer at blive stresset i stedet for. Men de to ting plejer som regel at sende mig i den rette stemning.

• Mad! Og masser af det! Faktisk helt så meget at man føler at man slet ikke behøver at spise hele det næste år!

Og menuen må du ikke pille ved! Det skal være: hvide kartofler, brunet kartofler, lækker fed brun sovs (med ribsgelé i), kalkun (and kan gå) og en lille smule chips (franske kartofler), rødkål og waldorfsalat til også selvom jeg ikke spiser de to sidste. Så slutter vi selvfølgelig af med min ris a’la mande og kirsebær sovs.. – uden hakket mandler!

Jeg ved det, det er ikke mange der får ris a’la mande uden hakket mandler, men ja det er sådan jeg er vokset op med det.

• Julen er for mig også, nissehuer, rensdyr, julepynt, gran, grønt, rødt, nissemænd, juletræ og ja stadig lys! Det giver altså også stemning! (Også selvom ens mor vælger at pynte op allerede i starten af november!)

Skulle du mangle advents billeder/top bannere eller hvad vi nu skal kalde dem, så er mine fra sidste år (og i år) samt Anne-Mettes fra sidste år til fri afbenyttelse. Anne-Mettes ligger stadig inde i Facebook gruppen #BloggerAdvent. Mine findes på de tidligere blog posts.

#BloggerAdvent

Selvom det er mit 4. år, så er jeg stadig lige så nervøs og spændt som jeg har været de andre år! Iiih!

I år er vi ‘kun’ 8 deltagere, men derfor kommer der en liste blog, som jeg vil linke til i slutningen af hver advents blog, så man nemt kan se hvad de andre har været heldige at modtage!

Om ikke andet, så håber jeg at du har lært mig lidt bedre at kende! Hvis ikke, så spørg endelig!

Og så er der vel ikke så meget andet at sige end… JEG GLÆDER MIG! 😁

xoxo Sennie

Skriv et svar