Når man har en ‘usynlig’ sygdom..

 

Det er i hvertfald det jeg tror, at folk forventer at høre.. 

De mennesker som kender mig rigtig godt ved at jeg lider af emetofobi og jeg har før fortalt herinde at jeg har en enkelfobi.. 

To angst grupper man ikke decideret kan se at jeg lider af.. 

Hvis du ikke ved hvad emetofobi er, kan du læse generelle spørgsmål og svar her eller den lidt nemmere læsning her.

Min enkelfobi kan vi tage på et bedre tidspunkt.. c; 

Hvorfor vælger jeg at fortælle det her nu? Jo ser du.. Jeg har kun oplevet nogle få angst anfald og kun én af dem var forbundet med min emetofobi, før jeg sad i toget på vej over til Christian igår.. 

Jeg sidder over for en dame som flere gange hoster og normalt er det noget jeg kan leve med.. Men hun blev ved med at spytte i en af skraldeposerne under bordet i kupéen.. Jeg prøvede at lade som ingenting, men jo længere tid det fortsatte, jo mere angst må jeg desværre erkende at jeg blev.. 

Det var så slemt at jeg begyndte at hyperventilere og havde mest af alt bare lyst til at flygte så langt væk som overhovedet muligt! Men når man sidder i et tog er det begrænset hvor langt væk man kan komme.. 

De to unge mænd der sad på den anden side af gangen, kunne godt se at jeg blev utilpads.. De blev ved med at spørge om jeg var okay og om jeg ville have noget vand (de fortalte senere at de pga. varmen troede jeg var ved at dehydrerer). 

Jeg kunne intet gøre! Jeg havde lyst til at sige noget til damen, eller dem så de kunne sige noget .. Men jeg havde dårlig samvittighed.. For jeg ville ikke have at hun blev ked af det over at hun gjorde mig så utilpas.. 

Jeg overlevede turen og var rigtig glad, for at sige det mildt, da hun og dem hun var sammen med, skulle af.. 

Det er virkelig noget af det mest pinlige jeg nogensinde har oplevet! Den stærke reaktion man får midt i angsten, mens ALLE har blikket rettet mod én.. Jeg ville bare gerne væk.. 

Men jeg er okay.. 

– indtil næste gang..
xoxo Sennie

Skriv et svar