At blive ældre var ikke nemmere.. 

Vi havde, hvad jeg vil kalde, Queen Bee..
Det tror jeg måske ikke at hun som sådan var, men sådan føltes det dengang..
Hun var Queen Bee og vi var venner.. Altså når det passede hende..
Jeg lærte meget hurtigt at jeg havde en mening og at min mening ikke altid var den samme som de andres..
Det dur ikke..

For hvis man ikke havde samme mening som QB så duede man ikke! Puha!
Så jeg blev holdt udenfor..
Måske snakkede de om mig? Måske ikke.. Men det virkede sådan..
Når jeg var med i inderkredsen snakkede vi om de andre..
Vi bagtalte så meget at det næsten gør ondt at tænke på..
Så hvorfor skulle de ikke også bagtale mig, når jeg ikke var med?

Det var nogle turbulente år, med masser af pige fnidder der opstod af ingenting..
Det endte oftest med at jeg gik grædende ned i kælderen og holdt mig for mig selv..

Det virkede som om at hvis jeg var venner med QB, så var det os der blev mobbet.. Sådan fik hun det i hvertfald til at fremstå..
Hvis ikke vi var venner, var det kun mig..

Mine forældre vidste besked.. De tog flere gange kontakt til min klasselærer, som åbenbart ikke anede hvad hun skulle stille op.. Så hendes svar var altid at jeg hang mig i petitesser og egentligt bare burde lade det gå ind af det ene øre og ud af det andet.
Og det var det..
Det samme svar hver gang.. Jeg husker en enkelt gang hvor vi var til samtale og hun havde sagt det igen igen.. Jeg blev så sur at jeg forlod rummet.. Hvad de snakkede om derefter ved jeg ikke..

Hun prøvede med klasseøvelser, hvor vi skulle lære snakke pænt om hinanden ..
Det er et svagt minde og ikke noget der havde nogen betydning..

De var aldrig fysiske overfor mig.. Heldigvis!
Det tætteste jeg kommer på noget fysisk var i biologi, hvor jeg sad forrest og pigerne bag mig ødelagde deres viskelæder og smed det efter mig..

Eller episoden i klubben hvor jeg endte med at låse mig inde på toilettet ude i skolegården (klubben lå lige op til) indtil jeg blev hentet.. Fordi de ikke ville lade mig være.. De prøvede også at låse toiletdøren op udefra.. Da jeg havde sat mig på toiletpapirsholderen for at de ikke kunne se mine fødder..
Den episode er så dum.. For jeg var så ked af det og i dag husker jeg det så tydeligt! Men har ingen erindring om hvad der startede det..

Mine forældre prøvede forgæves og der var ingen hjælp at hente på skolen.. 

Her kulminerede mit helvede..