1. Ting om mig!

De som kender mig ved allerede dette, for dem som ikke kender mig, – så har jeg et stort problem med mad! 

Jeg er ganske lille, da min ‘kræsenhed’ begynder og mine forældre prøver virkelig alt hvad de kan for at få mig til at spise men lige lidt hjælper det. 

Sundhedsplejersken på min folkeskole er overbevist om at jeg bare skal smage på maden nok gange, så vænner mine smagsløg sig til det og så vokser jeg jo nok fra det. 

Jeg er i dag 27 og jeg er bestemt ikke vokset fra det! Hvilket påvirker mig meget, da jeg synes det er ufattelig pinligt! Specielt hvis jeg skal ud og spise og ser de andres tallerkner – de er voksne og jeg ligner mere et forvokset barn XD .. Som barn var jeg aldrig nysgerrig på mad, jeg havde aldrig travlt med at undersøge det – I ved, putte det i munden, tage det ud, mærke det for til sidst måske spise det. 

Det er korrekt at der er mange smage for jeg generelt ikke har det godt med, men konsistensen af mad, er altoverskyggende – det er her mit problem er. 

Jeg har det besværligt med ‘planter’, ja alt der er sundt og godt for din krop.
Faktisk er det så slemt, at jeg ikke kan forlige mig med tanken/følelsen når man tygger i det og nærmest kan mærke plantefiberne blive brudt. < bliver helt dårlig bare ved tanken.. 

Jeg har en drøm om at komme ud af det her problem, så jeg også kan sidde og nyde en skål salat!
Hvordan jeg kommer dertil, ved jeg endnu ikke (hypnose virker i hvert fald ikke! XD ). 

Men jeg krydser fingre for at jeg når dertil en dag, for jeg vil helst ikke risikere at jeg en dag får børn og påvirker deres spisevaner negativt! 

Årh jeg kunne fortælle så meget mere om det, men det skal heller ikke blive til en roman, så hvis du har nogle spørgsmål, så er du mere end velkommen til at stille det! 

     

xoxo Sennie

Skriv et svar