Jeg var anderledes!
Vi kan ikke lide når folk er anderledes og det kan børn heller ikke.. For jeg var hypokonder! Jeg teede mig bare for at få opmærksomhed.. “Du ville gå med krykker selv hvis du havde forstuvet din lillefinger!”
“Du er handikappet”, “man kan altid høre når Sennie kommer” (lyden af krykker), “du er fed”.
Er bare nogle af de ting der blev sagt til eller om mig..
For ikke at tale om alle de skældsord jeg blev kaldt..
Ord som jeg i dag har fortrængt!
Vi er kun i 4-5 klasse og sådanne ord burde ikke være i munden på børn i den alder, eller på nogen faktisk..
Det var et helvede at gå i skole!
Det var et helvede at leve..!
Men på et tidspunkt vænner man sig til det, det var mit lod i livet..
Jeg var hende den nedern pige som alle var i deres gode ret til at hade og lade hende vide det..
Da vi kommer i 7. klasse, får vi en ny klasselærer, klasserne bliver blandet og vi får elever fra en nærtliggende skole..
Det var okay i starten, vores nye lærer gad ikke drama og fnidder så det stilnede lidt af, også i takt med at vi blev ældre..
Men det stoppede ikke..
Denne ene pige havde et horn i siden på mig.. Jeg aner stadig ikke den dag i dag, hvorfor..
Det her er tiden hvor mobiler og internet var ved at blive populært, noget som de fleste havde..
Så nu var mobning ikke kun i skolen eller klubben.. – nu var den konstant..
Jeg blev flere gange inviteret til steder i byen efter skoletid, for at få tæsk.. Heldigvis fik jeg det at vide inden jeg kunne nå at tænke på at forlade mit hjem..
I og med at jeg holdt mig så meget for mig selv, begyndte jeg at gå meget op i at tegne (noget jeg altid har gjort)
Jeg oplevede flere gange at mine ting var gennemrodet og mine tegninger var krøllede..
Det var ikke nemt..
Jeg ville allerhelst bare forsvinde..
Jeg var mere og mere på nettet og fandt venner derigennem.. Folk jeg kunne snakke med.. Jeg lærte at være ligeglad..
Jeg fandt en kærlighed til det alternative og skilte mig markant ud fra de andre..
Her fandt jeg mig selv og de kunne rende mig!