Jeg haft en ganske lang pause fra bloggen som så mange gange før, men denne gang har været aldeles anderledes.
Jeg holdt ferie, som jeg skrev på min Facebook, hvis det måtte have interesse.
Nå men ferien er for længst sluttet og jeg var egentligt igang med at skrive en blog om den, men det var som om det blev lidt for meget.
Jeg har efter min ferie været igang med en helhedsorienteret psykologisk- og arbejdsmarkedsrettet undersøgelse (eller blot psykologisk undersøgelse – det er altså nemmere at forstå). Og jeg kan hilse og sige at sådan noget (i hvert fald for mig) er ekstremt mentalt udmattende! Efter sådan en samtale på to en halv time, er virkelig noget der gør noget ved ens hoved.
Hvad er den nuværende status så?
Det er en forholdsvis lang rapport hun har fået lavet, på ikke mindre end 25 sider. Selvom jeg er ganske åben omkring mit liv så har jeg altså ikke tænkt mig at gå i dybden med det.
Kort og godt, så har jeg nogle problematikker som der skal tages hensyn til når jeg engang skal ud på arbejdsmarkedet igen. Det betyder dog også at der er en fremtid! – hvilket er noget jeg har frygtet en del, så det er jo kun positivt.
Men status er nu er det er endegyldigt bekræftet at jeg ‘lider’ af GUA (Gennemgribende Udviklingsforstyrrelse, Andre) og ADD.
GUA’en er noget jeg skal lære at leve med, mens jeg er ‘heldig’ at kunne blive medicineret for ADD’en.
Undersøgelsen viste rigtig mange ting
En af dem kommer virkelig til udtryk herpå bloggen. Jeg snakker meget (også selvom jeg her skriver) og jeg kan blive ved i uendeligheder. Derfor er mine blogge altid ualmindeligt lange, hvilket denne her også allerede er. Jeg er typen der er nødt til at fortælle det hele og helst på én gang, hvilket ofte har været årsag til at jeg selv har svært ved at finde hoved og hale i det jeg gerne vil ud med og så er det nemme valg desværre bare at lade være.
Dog er det noget jeg, efter denne blog post, har tænkt mig at prøve at gøre noget ved. Hellere flere korte blog posts omkring ét emne, end en der er 10 km lang.
Det var en ‘lille kort’ update.
Jeg kunne have blevet ved, men vil afslutte den her, inden den bliver alt for lang.
Jeg håber at I har haft en super dejlig onsdag!